Ledige stillinger

GORILLA BAR - Personale

GORILLABAR SØGER PERSONALE 

Dansegulvet er brandvarmt og vi har travlt – derfor søger vi nu timelønnet personalet, som brænder for at indgår i vores sjove, altid travle og stemningsfyldte aftener på GORILLABAR. 

Vi er en stor restaurant i hjertet af Kødbyen, der har åbent alle ugens dage. 
Fredag og lørdag forvandles restauranten til natklub kl. 22.00, hvor du har mulighed for at blive en del af vores dygtige og energiske team.  
Vi søger kompetente medarbejdere som brænder efter at arbejde i et dynamisk miljø og som motiveres af at have et selvstændigt ansvar.

 

Læs mere om os på www.restaurantgorilla.dk

Vi søger kandidater til at udfylde følgende funktioner:

  • Værtinder
  • Garderobe medhjælpere
  • Barback's
  • Runnere

Vi tilbyder dig:

  • Et dynamisk arbejdsmiljø på én af byens mest populære restauranter & natklubber.
  • Et stærkt sammenhold blandt de ansatte
  • Plads til din personlighed
  • Rig mulighed for at tilegne dig nye kundskaber inden for branchen
  • Rig mulighed for ansvar
  • Løn over gennemsnittet
  • Masser af personalegoder

Hvad enten du holder sabbatår og ønsker et ekstra job, eller om du går og drømmer om at få en fod inden for branchen – så send os en ansøgning. Erfaring er ikke et must, så længe du har en god udstråling og er klar på at tage fat når der er travlt! 

Stillingen er udelukkende aften og weekendarbejde. 

Ansøgningsfrist:

Vi ønsker at ansætte så hurtigt som muligt og lige så snart, vi har fundet den rigtige person.

Om os

Drivkraften bag virksomheden, der i folkemunde går under navnet Pluto gruppen, har siden starten været at åbne restauranter, hvor kvalitet, smag og godt humør er i højsædet. Mændene bag restauranterne er makkerparret Rasmus Oubæk & Jesper Madirazza-Marcussen der siden åbningen af deres første restaurant har formået at skabe originale koncepter, velsmagende mad- og vinoplevelser og god stemning hos gæsterne.

Vi er meget stolte af vores personale, de er vores brand. Vi går meget op i personlighed, og at du er den du er. Hvis du først er ansat, så er det fordi vi synes om din personlighed, og den vil vi gerne have, at du værner om. Vi er meget kendte for, at vi i vores koncepter er personlige, og det er fordi vores personale lader sin personlighed komme til udtryk. Det betyder også, at vi ikke alle er ens, tværtimod og heldigvis for det. Hos os er vi alle gode ved hinanden, hjælper hinanden, griner med hinanden og har travlt med hinanden. Det giver en god stemning i restauranten, som smitter af på gæsterne og så har alle jo en fest, det er da en arbejdsdag der vil noget.